Er du kommet til Danmark inden for de seneste 5 år, har du ret til gratis danskundervisning.

Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter kan du lære dansk, uanset om du er nybegynder eller øvet. Undervisningen bliver tilpasset dine behov og kan foregå dag, aften, om lørdagen eller online.

Bliv ringet op om gratis danskundervisning





Moderne og professionel undervisning

Sprogcentret har mere end 30 års erfaring med undervisning i dansk som andetsprog. Kompetente og engagerede undervisere sikrer, at du lærer dansk hurtigt. Klasseundervisning bliver kombineret med moderne undervisningsmetoder, fx video, musik, ekskursioner, projektarbejde og diskussioner.

Med en række supplerende tilbud støtter sprogcentret dig:

  • Temamøder om job, bolig, sundhed, rettigheder for udlændinge – og en masse andet.
  • Studiecentre hvor du kan få vejledning, træne til modultest og tale med samtalevenner.
  • Bibliotek, hvor du kan låne bøger og cd’er med hjem.
  • Individuel udtaletræning.
  • Et levende studiemiljø med sociale aktiviteter.



Find det rigtige danskkursus

Danskuddannelsen har tre forskellige niveauer: 1, 2 og 3. Danskuddannelse 2 og 3 tilbydes desuden som online undervisning. På alle tre niveauer lærer du at beherske det danske sprog mundtligt og skriftligt, og du bliver introduceret til det danske samfund. Sammen med en studievejleder finder du den danskuddannelse, der passer bedst til dine forudsætninger og behov.

Er du kommet til Danmark for at arbejde, er du EU-borger eller studerende, vil du blive opkrævet et depositum, som tilbagebetales ved bestået modultest.

 
 

Undervisningen foregår i vores centre i Glostrup og på Amager. Send en mail til sprogcenter@brondby.dk
eller ring på telefon 43 28 35 00.


Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Skolevej 6
2600 Glostrup
Tlf. 43 28 35 00
Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter
Ved Stationen 7
2770 Kastrup
Tlf. 43 28 35 70